Skip Global Navigation to Main Content
  •  
Skip Breadcrumb Navigation
Israel-Palæstina forhold

Israel-Palæstina forhold

 

Den tilsyneladende uendelige israelsk-palæstinensiske strid involverede uundgåeligt administrationen, selv om hverken Præsident Clinton eller forhenværende Præsident Bush havde meget at gøre med Oslo-aftalen fra 1993, som etablerede en palæstinensisk "autoritet" til at regere over den palæstinensiske Vestbred og Gazastriben og opnåede palæstinensisk anerkendelse af Israels ret til at eksistere.
Men som med så mange tidligere Mellemøstlige principielle aftaler faldt Oslo-aftalen omsider fra hinanden, da detaljerne blev diskuteret.  Den palæstinensiske leder Yasser Arafat afviste de endelig tilbud fra den fredsorienterede israelske leder Ehud Barak i 2000 og januar 2001. Et totalt, palæstinensisk oprør, markeret ved brugen af selvmordsbombere, brød ud.  Barak faldt fra magten og blev erstattet af den langt barskere Ariel Sharon.  USA’s identificering med Israel blev betragtet som et stort problem i forhold til at beskæftige sig med andre problemer i regionen, men amerikanske diplomater kunne ikke gøre meget andet end at håbe på at begrænse voldelighederne.  Efter Arafats død i slutningen af 2004 forekom det nye palæstinensiske lederskab at være mere modtagelige overfor en fredsaftale, og amerikanske beslutningstagere genoptog indsatsen for at fremme et forlig.

Den tilsyneladende uendelige israelsk-palæstinensiske strid involverede uundgåeligt administrationen, selv om hverken Præsident Clinton eller forhenværende Præsident Bush havde meget at gøre med Oslo-aftalen fra 1993, som etablerede en palæstinensisk "autoritet" til at regere over den palæstinensiske Vestbred og Gazastriben og opnåede palæstinensisk anerkendelse af Israels ret til at eksistere. Men som med så mange tidligere Mellemøstlige principielle aftaler faldt Oslo-aftalen omsider fra hinanden, da detaljerne blev diskuteret. Den palæstinensiske leder Yasser Arafat afviste de endelig tilbud fra den fredsorienterede israelske leder Ehud Barak i 2000 og januar 2001. Et totalt, palæstinensisk oprør, markeret ved brugen af selvmordsbombere, brød ud. Barak faldt fra magten og blev erstattet af den langt barskere Ariel Sharon. USA’s identificering med Israel blev betragtet som et stort problem i forhold til at beskæftige sig med andre problemer i regionen, men amerikanske diplomater kunne ikke gøre meget andet end at håbe på at begrænse voldelighederne. Efter Arafats død i slutningen af 2004 forekom det nye palæstinensiske lederskab at være mere modtagelige overfor en fredsaftale, og amerikanske beslutningstagere genoptog indsatsen for at fremme et forlig.

 

Tilbage til emneoversigt